Penicillin

Cocktailen Penicillin er skabt af Sam Ross i midten af 2000'erne, da han arbejdede på den kendte Milk & Honey bar i New York. Penicillin er en spændende kombination af skotsk whisky (regular og røget), ingefær, honning og citron og er i dag populær verden over. Vi har modificeret den lidt til de ingredienser, vi har i 'huset'.

Hent
Tilføj mine cocktail

Det skal du bruge:

5 cl Isle of Fionia Little Isle (ikke-røget whisky)
2 cl Isle of Fionia Peated (røget whisky)
2 cl Naturfrisk Ginger Shot
2 cl Macarn Sukker Sirup
2 cl honning
2 cl citronsaft
Isterninger

Pynt med syltet ingefær eller tørret citron. 

Sådan gør du:

Honning og sukkersirup varmes op og blandes, så det er en ensartet væske. Blandingen afkøles igen.

Kom blandingen af sukkersirup og honning sammen med citron, ikke-røget whisky og ingefærshot i en shaker med is og 'shake' indtil den er velafkølet. Si blandingen over i et nyt glas med friske isterninger og top op med røget whisky. Tilføj evt. pynt. 

Hvis du vil have den mere eller mindre sød, kan det reguleres med mængden af sukkersirup eller honning.